Asbjørn Madsen til HSG Nordhorn-Lingen.Den stærke stregspiller Asbjørn Madsen har lavet en to årig
kontrakt med HSG Nordhorn-Lingen, som i øjeblikket er med i kapløbet om oprykning til
Bundesligaen. Asbjørn har spillet en stærk sæson for Mors-Thy ud over sit
velkendte kontante forsvarsspil, har han udviklet sig markant i angrebet,
hvilket har resulteret i 81 mål, og mange tilkæmpede straffekast. Nordhorn er en ambitiøs klub, hvor den succesfulde træner
Heiner Bültmann har tillagt sig en skandinavisk spillestil. Der bliver trænet
yderst seriøst, og der er samtidig rigtig god opbakning fra tilskuerne. Det har været et stort ønske fra Asbjørns side, at prøve sig
selv af i udlandet, i Nordhorn er den brølstærke stregspiller tiltænkt en nøglerolle
i en meget homogen trup. IMF mener den fysisk hårde spillestil i Tyskland, passer
perfekt til Asbjørn, samtidig kommer han til et fantastisk træningsmiljø, hvor
hans muligheder for at tage endnu et step opad i sin udvikling som professionel
er rigtig gode. IMF ser frem til at følge den ambitiøse stregspiller i det
tyske, og er overbevist om han vil tilkæmpe sig en afgørende rolle på holdet,
der jagter muligheden for at spille i verdens bedste liga. |
|