Marcus Mørk skriver tre år med de danske mestre fra Aalborg.Efter lange og meget seje forhandlinger er det lykkedes at få Marcus Mørk løst fra sin kontrakt i Mors-Thy, så han kan forfølge sine ambitioner om at spille Champions League hos de danske mestre i Aalborg. Marcus har spillet en fantastisk sæson for ligaens største overraskelse Mors-Thy. En præstation som på flotteste vis er blevet honoreret med en udtagelse til brutto truppen for A-landsholdet. Det er hans eksplosive bevægelser og hurtige skudafvikling, der skal hjælpe Aalborg til succes i ligaen og CL. IMF glæder sig over parterne er blevet enige, således Marcus kan fortsætte den sportslige udvikling, som har bragt ham ind i landsholdsvarmen. Marcus Udtaler: Jeg glæder mig til skiftet, som er et stort skridt op ad i min karriere, og jeg ser frem til udfordringerne ikke mindst i Champions League. Jeg ved, at der bliver hård kamp om pladserne på det stærke Aalborg-mandskab, men jeg er klar til at tage kampen op, ligesom jeg glæder mig til at træne under Nikolaj Jacobsen og Morten Bjerre, som jeg kender fra min tid i Viborg HK, siger Marcus Mørk. |
|