Morten Thrane skriver 2 år med SønderjyskE.Morten Thrane skifter økonomisk pressede HCM ud med Sønderjyske næste sæson. For at imødekomme HCM´s ønske om at spare penge, har IMF fundet et super alternativ til MT. SønderjyskE er et spændende projekt, som kæmper en hård kamp om at etablere sig i den bedste Liga. Til næste år får de en ny hal, som bliver en af de smukkeste i Danmark, og giver sponsorerne super muligheder i de nye Skybokse. De har en visionær sportsdirektør i Simon Lindhardt og et interessant hold. Det var aldrig nogen tvivl fra Mortens side om at stige om bord på det Sønderjyske tog. Efter en svær start i HCM har holdet kæmpet sig tilbage i 1. div. under den nye træner, og Thrane har haft en dominerende rolle. Efter både VM og EM guld som ungdomsspiller vil Morten bruge sin nye klub til yderligere at udvikle sig i et godt træningsmiljø. Forhåbentlig klarer klubben sig fri fra nedrykning, og det vil derved være et skridt fremad i Thranes karriere. IMF takker HCM og SønderjyskE for godt samarbejde.
|
|