Nikolaj Jacobsen og Morten Bjerre skriver 3 år med Aalborg som ny trænerduo.Som spillere har de sammenlagt 324 landskampe og erfaring fra tyske storklubber som Kiel, Flensborg og Hamborg. Nikolajs trænerkarriere startede i Viborg, hvor han højst overraskende var med til at føre holdet i en DM finale. Senere har han været med til at bygge BSV op til deres position i toppen af dansk håndbold, med et DM sølv som bedste resultat. Bjerre startede som spillende assistent i Viborg, og har i denne sæson suget trænererfaring til sig på topholdet Skjern. Det ambitiøse team er udset til at føre Aalborgs målsætning om en kontinuerlig top 4 placering ud i livet. Aalborg er en stor håndbold by med opbakning fra hele Nordjylland, de har et super spændende spillermateriale med profiler som Kjelling, Erevik og Laholm, og hører absolut til en af Danmarks mest interessante klubber. IMF er stolt over at have bistået denne handel, og glæder sig til at følge udviklingen i Aalborg håndbold. |
|