Dennis Kirkegaard forlænger med BSV.Det er med stor glæde IMF kan præsentere Dennis for en kontraktforlængelse hos en af Danmarks mest ambitiøse klubber. Dennis har haft en forrygende sæson og har især gennem den seneste tid været blandt sit holds bedste spillere både i EC og den hjemlige turnering. Derfor har det hele tiden været klart, at Dennis skulle fortsætte den positive stime i en klub, som står mål med egne ambitioner. Der har ikke været tvivl fra nogen af parterne om det succesfulde samarbejde skulle fortsætte, da Dennis både privat og på banen føler sig rigtig godt tilpas i det Midtjyske. IMF ønsker tillykke og håber Dennis kan være med til at løfte BSV mod medaljer de kommende år. Pressemeddelelse BSV: Bjerringbro-Silkeborgs ”eksprestog” på højre fløj, 29-årige Dennis Kirkegaard, har forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2014. Han kom til klubben i 2009, og netop nu spiller han noget af det bedste håndbold i sin karriere.
|
|